Video

Pheeeeew, længe siden!
Det er alt for længe siden jeg har sagt noget her, så her kommer lige en lille videohilsen.

Det sidste stykke tid har jeg haft travlt med at lave en masse video. Videoer er for mig noget relativt nyt, men jeg har været heldig og har på det sidste fået lov at lave lidt forskelligt.
I starten af Juni måned var jeg syv dage på Malta sammen med madentusiast, fotograf og skuespiller Timm Vladimir og 9 kursister fra et dansk rejsebureau, for at lave en behind the scenes video fra et fotokursus på Malta, med Timm som instruktør.
Min opgave var at producere en lille promovideo for hvordan det er at deltage på kurset.
Videoen er nu klippet færdig og er næsten klar til at blive udgivet, når det sker poster jeg den her, så du kan se resultatet.

I slutningen af maj måned var jeg i Studio 7 sammen med Copenhagen Fashion Week for at lave en behind the scenes video fra deres SS13 shoot i samarbejde med Max Factor og Wella. Den kan du se her:

Tidligere på året lavede jeg min allerførste musikvideo. Det var for rapperen Klumben på nummeret ‘Dancehall Geni’. Det meste af videoen er skudt i palmehuset i botanisk have i København, med Klumben som eneste medvirkende, kun assisteret af en ananas og en masse firserstemning. Se videoen her:

Derudover lavede jeg i juni måned, en video fra lanceringen af samarbejdet mellem Eastpak og WoodWood. Den poster jeg ligeledes her på bloggen, så snart den er klar!

Jeg glæder mig enormt meget til at lave meget mere video i fremtiden. For video er virkelig ikke noget jeg er stormester i, men jeg elsker mediet og det er virkelig spændende at udforske, opdage og prøve nye ting af hele tiden.

Det var alt herfra, tak fordi du læste med!

Corporate portræt

For ikke så længe siden lavede jeg dette billede af Annika til hendes virksomhed.
Annika er til dagligt Life Coach og lever af at coache og vejlede overfor forskellige personer.
Annika skulle bruge et billede til sin hjemmeside, som kunne bruges til PR og som portræt for hendes virksomhed.

Som udgangspunkt havde jeg på forhånd tænkt mig at holde selve setuppet, så simpelt som overhovedet muligt. Simpelthen skære helt ind til benet i forhold til udstyr, og fokusere på at Annika følte sig tilpas og at atmosfæren var god.
Da jeg ankom satte jeg hurtigt mit udstyr op og testede lys med det samme, så alt var klart til det ‘egentlige shoot’.
Heldigvis havde vi rigeligt tid, så herefter brugte jeg 15-20 minutter på at lære Annika lidt bedre at kende, høre om hendes spændende job som coach og hvad der gjorde hende glad i forhold til hendes job.
Jeg tror at det er enormt vigtigt aldrig at presse på som fotograf. For mig handler det som oftest om at få det bedste frem i de mennesker jeg fotograferer, og det hele bliver altså lidt mere afslappet, hvis man tager sig tid til at snakke med hovedpersonen/kunden og ikke rusher alt for meget.
Efter blot ca. tyve minutter var shootet overstået, og jeg kunne pakke sammen og takke pænt af.

Jeg skød billedet op af en helt almindelig hvid væg, med mit 5D mkII, 24-70 2.8, og en enkelt Speedlite (Canon 580 EXII) i en helt almindelig shoot-trough paraply på stativ. Simple as that!

Det glæder mig virkelig at holde et lyssetup så simpelt som muligt. Og på location især. Som oftest cykler jeg til de fleste af mine opgaver, og det gør det altså noget sjovere hvis man kan have det hele i en rygsæk, frem for at skulle fylde en bil med alverdens grej. Nogle gange kan jeg have bruge for meget mere og er nød til at køre bil eller taxa, men jeg må indrømme at jeg sætter stor pris på de simple setups. Less is more :)

Herefter har jeg redigeret billedet udelukkende i Photoshop CS5, hvor jeg har tonet, retoucheret hud, hår, øjne osv. vha. bla. Smart objects, Blending modes, masks,  Hue/Saturation, Gaussian Blur, Surface Blur, High Pass og Dodge/burn.

Lysdiagrammet kan du se her:

Indstillingerne på kameraet kommer her:

Lukkertid: 1/125
ISO: 200
Blændetal: f/5.6
Brændvidde: 70mm

Personligt er jeg meget tilfreds med resultatet og jeg synes bestemt ikke man skal glemme hvad der kan lade sig gøre med et kamera, en speedlite og en paraply ;)

Tusind tak fordi du læste med!

Vinderne af konkurrencen

I starten af året havde jeg en konkurrence på min nye facebook side (link), hvor man som deltager havde mulighed for at vinde et photoshoot. Der var en masse fantastiske mennesker der deltog og det forløb fremrangende. Shootet for vinderne tog form i dag og det var intet mindre, end én sand fornøjelse at fotografere de to vindere!

Resultatet ser således ud:

Billedet er lavet med tre canon Speedlites. To af dem fungerer som kantlys, som kommer ind  en anelse bagfra i hver side, og for at bløde kantlyset op en anelse, har jeg brugt en 120cm Octabox forfra, ligeledes med en Speedlite i.
Lyssetuppet ser nogenlunde sådan her ud:

Jeg havde sat mig for denne lyssætning allerede hjemmefra, og for at kunne komme så tæt på mit ønskede resultat som muligt, besluttede jeg mig for at skyde hovedpersonerne hvér for sig.
På den måde havde jeg “3 lys til hvér”, forstået på den måde at jeg kunne starte med at skyde 1. hovedperson med de tre speedlites jeg havde taget med, og herefter flytte setuppet så det passede til hovedperson nr. 2, og til sidst bringe dem begge sammen i Photoshop.
Du kan se raw-billederne, direkte ud af kameraet her:

Efter at have sammenbragt begge hovedpersoner retoucherede jeg hud og væg, herefter gik jeg i gang med Dodge/Burn tool på 2 seperate lag, begge med 50% grå fill farve, sat til ‘Soft Light’, for at mørkne de mørke områder og lysne de lyse områder i billedet.
Herefter brang jeg detaljer frem med bla. High Pass filter. For at bringe yderligere flere detaljer frem i billedet kopierede jeg baggrunden, og ændrede blend moden til ‘Vivid Light’. Herefter lavede jeg en kombineret kopi af baggrunden og ‘vivid light’ kopien, vha. af Merge visible. Det genererer en kombination af det originale billede, og kopien, altså en blandingsvare :)
Herefter sætter jeg blend moden til ‘Soft Light’. Da resultatet kan være en anelse kraftigt, plejer jeg at blurre laget en anelse med Gaussian Blur. Til sidst justerede jeg toningen i billedet med Curves og Levels.

Tak fordi du læste med!

Fremgangsmåde på ‘Fashion møder grønthandler’

Forleden dag skrev jeg om shootet med Sofie fra Scoop ved grønthandleren.
Her kommer så andet og tredje resultat fra dagen.

Igen stor tak til de dygtige mennesker der gjorde shootet muligt!

Model: Sofie Mariwan (Scoop Models)
Make-up/hår: Emilie Hansen
1. Assistent: Bjarni Lamhauge
2. Assistent: Lina Neimann
3. Assistent: Jonas Borneland

Lysdiagrammet ser nogenlunde sådan her ud:

Lyssetuppet er som du sikkert kan se fuldstændig det samme som på dette billede.

Redigeringsprocessen er egentlig nogenlunde ens på disse to billeder.
Jeg starter altid i Bridge, åbner billedet i Camera Raw og laver en mindre farvejustering. Herefter åbner jeg billedet som et smart object i Photoshop CS5. På den måde kan jeg altid gå tilbage i Camera raw og lave ændringer. Herefter startede jeg med at redigere øjne bl. a. med layer masks, Dodge/Burn tool og blend modes.
Herefter går jeg i gang med at “rydde op” i huden, på jakken, og i håret med Healing Brush tool og Patch Tool. Det kan for eksempel være hår der sidder i vejen, eller støv/uregelmæssigheder på jakken.
Næste step er herefter at lysne de lyse områder og mørkne de mørke områder i billedet ved hjælp af Dodge/Burn tool. Her plejer jeg at lave to fuldstændig éns lag, begge lag med 50% grå fill-farve i hvér. Fordelen ved det er at jeg altid kan gå tilbage til mit udgangspunkt. Så hvis jeg for eksempel kommer til at ‘highlighte’ et område for meget, kan jeg altid enten skrue ned for opacity i laget, eller male med en brush henover området.
Det er i øvrigt meget generelt for den måde jeg arbejder i photoshop på.

Næste step var at justere farver på frugten og læberne i levels.
Til allersidst blev billedet croppet.

Tak fordi du læste med!

Fashion møder grønthandler

Dagens shoot foregik midt på enghavevej mellem buldrende trafik, klapvogne og forbipasserende, men på trods af det forløb alt glimrende :)

Jeg var så heldig, at få hjælp af en stab af super dygtige mennesker og det fik bestemt hele shootet til at gå op i en højere enhed!

Model: Sofie Mariwan (Scoop Models)
Make-up/hår: Emilie Hansen
1. Assistent: Bjarni Lamhauge
2. Assistent: Lina Neimann
3. Assistent: Jonas Borneland

Vi endte med 3 forskellige looks, de resterende vil blive posted de kommende dage, med info om hvordan de er blevet til.

Lyssetuppet ser nogenlunde sådan her ud:


Lyskilderne var alle repræsenteret af ganske almindelige speedlites fra Canon, den ene monteret med en 120cm. octabox fra Menik.
Billedet er skudt med Canon 5D MkII og Canon 24-70 2.8L
Billedet er farvejusteret, retoucheret og redigeret i Photosop CS5.
Tak fordi du læste med!

Assistent

Kunne du tænke dig at komme med bag ved kammeraet på et photoshoot?

I øjeblikket søger jeg 1-2 assistenter til at assistere til et projekt som løber af stablen i københavns-området i marts.

Det betyder absolut ingenting om du har erfaring med udstyr, lys osv.
Så længe du har interesse i at deltage og god tålmodighed
så tager vi resten som det kommer :)
Første shoot finder sted på d. 10 marts på vesterbro fra kl. 14.00 og ca. 2-3 timer frem.

Hvis det kunne have interesse for dig, kan du skrive til mig på: info@andersskovshoved.com
Jeg håber vi ses!

Hollywood-Blockbuster filmet med DSLR

I dag kunne man på Vincent Laforet‘s blog læse om en vaskeægte Hollywood-produktion, filmet næsten udelukkende på et spejlreflekskamera!
Filmen hedder ‘Act of Valor’ og I følge Cinematografen på filmen, Shane Hurbut er 75% af optagelserne nemlig filmet på Canons 5D MkII. Resten er dog skudt med filmkamera.
Hvis man er lidt interesseret i film på DSLR’er eller måske selv skyder film, er det her klart en film der er værd at gå ind og se. For selvom anmelderne har sammenlignet den med film som ‘Topgunn’ og andre klassikere, så er det et enormt godt eksempel på hvad der kan lade sig gøre med nutidens spejlreflekskameraer :)
Filmen har netop haft premiere i USA, mens der stadig ikke er fastsat en dansk releasedato for filmen.
Se traileren her:

Tak fordi du læste med!

Ét portræt der bliver til et andet

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg besøgte jeg Bomb Studios i sidste uge.
Helt nøjagtigt var jeg der fordi jeg skulle skyde fire forskellige mennesker til tre forskellige projekter.
Det ene billede var tænkt som et portræt med lidt personlig kant, neutralt og i det hele taget rimelig var, ‘afdæmpet’, et meget godt keyword for billedets endelige resultat. Morten, som var hovedpersonen, kom dog lidt tidligt på dagen, så vi havde god tid til at lege lidt og sætte lyset præcis som det skulle være inden vi rigtig gik i gang. Det endte faktisk med at min personlige favorit fra billederne af Morten faktisk var det som var ALLER mindst planlagt :)
Pludselig opstår idéer når man er på settet, enten fra en selv eller fra nogle af dem der er til stede og jeg elsker når en egentlig idé udvikler sig til noget helt andet undervejs, som man måske ikke havde planlagt hjemmefra. Når det så er sagt, tror jeg det er vigtigt, eller om ikke andet fornuftigt at have en generel outline for hvad man gerne vil have i kassen. Både for ens egen skyld og for kundens. Som udgangspunkt er jeg selv fan af at planlægge ALT ned til mindste detalje på forhånd og at have et helt klart billede i hovedet hvordan det færdige resultat skal se ud, men det er en kæmpe fornøjelse at lade sig rive med og også lave noget ‘for sjov’ i tillæg til det man i virkeligheden er kommet for, hvis der er tid til det selvfølgelig :)
Det værste der kan ske er at man kommer hjem med et billede billede mere til samlingen!
Resultatet kommer her:

Billedet er oprindeligt skudt på sort baggrund, derefter har jeg croppet en anelse, farvejusteret, retoucheret hud/øjne/læber/cap/hænder/tøj primært med Healing brush tool, patch tool, masks, Dodge/Burn tool, blend modes og filtre i Photoshop CS4.

Indstillingerne på kameraet samt lysdiagram kommer her:

Lukkertid: 1/125
ISO: 125
Blændetal: f/9.0
Brændvidde: 70mm

Tak fordi du læste med!

Studiotime

I dag besøgte jeg Bomb Studios på Frederiksberg fordi jeg skulle skyde 3 forskellige projekter. Bl.a. Frederik Olufsen‘s nye PR-billeder. Det fede ved Bomb Studios er, at de har samlet ALT hvad man har brug for i et studie, bare under lidt mindre forhold, og til bare 600 kr. for 3 timer. Er det så også derefter, når prisen er så lav? Så absolut ikke :)
Jeg var meget tilfreds med både bookingen, lokalerne og udstyret. Lamper, forskellige softboxes, baggrunde, triggere, osv., stod klar da vi ankom, jeg fik en kort og uformel brief, og vupti, så havde vi et skønt studie i 3 timer at slå os løs på :) Michael Bang, som er en af de to bagmænd bag Bomb Studios, stiftede jeg bekendskab med via hans blog, som jeg er en flittig læser af. Du kan se hans blog og portfolio her.

Nu til det ene af de billeder der kom ud af besøget hos Bomb Studios;

Billedet er skudt på sort baggrund, med 3 lamper (Menik 400w) i alt. Lyssetuppet ser nogenlunde sådan her ud:

De to softboxe i henholdsvis højre og venstre side er monteret en Menik “striplight” softbox.
Altså en aflang softbox kan man kalde det. De er begge to med grid, for at kunne retningsbestemme lyset en anelse bedre. I princippet en lidt større version af den lille ‘plastiklåge’ du kan hive ud af din almindelige flashgun til dit kamera. Den bagerste lampe er monteret med en Octabox fra Menik. Det her lyssetup er jeg blevet svært glad for. Faktisk så glad at jeg brugte det ‘stort set’ til de 3 setups jeg lavede i dag. En softbox med grid giver efter min mening et ualmindeligt lækkert kantlys :)
Desuden er de utrolig nemme at arbejde med.
Billedet er redigeret, farvejusteret og retoucheret i Lightroom 3 og Photoshop CS4.

Den eneste radikale ændring jeg har lavet i dette billede er at jeg skød Softboxene ’til billedet’ uden Frederik, og klippede dem ind senere i PS, for at kunne få det lys ud af dem  jeg gerne ville have, men uden at det påvirkede lys på Frederik.
Jeg skød med mit 5D mkII og Canon 24-70 2.8L.
Indstillingerne på kameraet kommer her:

Lukkertid: 1/125
ISO: 125
Blændetal: f/9.0
Brændvidde: 40mm

Tak fordi du læste med!