Ét portræt der bliver til et andet

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg besøgte jeg Bomb Studios i sidste uge.
Helt nøjagtigt var jeg der fordi jeg skulle skyde fire forskellige mennesker til tre forskellige projekter.
Det ene billede var tænkt som et portræt med lidt personlig kant, neutralt og i det hele taget rimelig var, ‘afdæmpet’, et meget godt keyword for billedets endelige resultat. Morten, som var hovedpersonen, kom dog lidt tidligt på dagen, så vi havde god tid til at lege lidt og sætte lyset præcis som det skulle være inden vi rigtig gik i gang. Det endte faktisk med at min personlige favorit fra billederne af Morten faktisk var det som var ALLER mindst planlagt :)
Pludselig opstår idéer når man er på settet, enten fra en selv eller fra nogle af dem der er til stede og jeg elsker når en egentlig idé udvikler sig til noget helt andet undervejs, som man måske ikke havde planlagt hjemmefra. Når det så er sagt, tror jeg det er vigtigt, eller om ikke andet fornuftigt at have en generel outline for hvad man gerne vil have i kassen. Både for ens egen skyld og for kundens. Som udgangspunkt er jeg selv fan af at planlægge ALT ned til mindste detalje på forhånd og at have et helt klart billede i hovedet hvordan det færdige resultat skal se ud, men det er en kæmpe fornøjelse at lade sig rive med og også lave noget ‘for sjov’ i tillæg til det man i virkeligheden er kommet for, hvis der er tid til det selvfølgelig :)
Det værste der kan ske er at man kommer hjem med et billede billede mere til samlingen!
Resultatet kommer her:

Billedet er oprindeligt skudt på sort baggrund, derefter har jeg croppet en anelse, farvejusteret, retoucheret hud/øjne/læber/cap/hænder/tøj primært med Healing brush tool, patch tool, masks, Dodge/Burn tool, blend modes og filtre i Photoshop CS4.

Indstillingerne på kameraet samt lysdiagram kommer her:

Lukkertid: 1/125
ISO: 125
Blændetal: f/9.0
Brændvidde: 70mm

Tak fordi du læste med!


2 thoughts on “Ét portræt der bliver til et andet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>